Gross-Gerau 2010

DRsU-ture 2010

32. Internationales Speedskating-Kriterium , 23. - 26. april 2010

I Gross-Gerau syd for Frankfurt afholdes 32. Internationales Speedskating-Kriterium. Konkurrencen i stævnet er hård og velegnet for A-løberne og den hurtigste halvdel af B-løberne.

Der løbes på en 304 meter flad bane.

Afgang torsdag aften kl. 22.00 den 22. april fra Høje-Tåstrup station. Herfra kører bussen direkte til Næstved med opsamling ved Næstved Kaserne. Herfra udrejse over Rødby.

Forventet ankomst kl. 11.00 til banen.

Hjemkomst mandag morgen med afsætning i modsat rækkefølge, hvor vi regner med at være på Høje-Tåstrup station senest klokken 9.00.

Distancer og klasseopdeling kan ses på arrangørens hjemmeside: www.speedskater-kriterium.de

20. Internationale Geraer Rollsporttage, 14. - 17. maj 2010

Arrangeres af Gert Lindenskov og Gert Lauritsen. Se information om denne tur andet sted på DKRUL.

 


Koncept for busture til udlandet

DRsU sender trænere med, som vil sørge for coaching af løberne. På turene medtages telte, så trænerne har mulighed for at coache løberne. På turene deltager bruttotrup- og/eller talenttruptrænere.

Talenttrup

Vær opmærksom på, at man kun kan være en del af talenttruppen på turene, såfremt man deltager på DRsU-turen.

Bruttotrup

Landsholdstrænerne stiller krav om, at man som del af bruttotruppen og som ”minicamper” rejser, spiser og sover sammen. Vær opmærksom på, at deltagelse i stævnerne vil indgå i vurderingen  ved udtagelse af landsholdet til EM.

Forældre/supportere

Vi ser meget gerne, at forældre/supportere tager med på turen og påtager sig mindre praktiske opgaver, såsom at hjælpe ved opstilling af telte, udlevering af madkuponer, trøste løbere med småskrammer, opbevare penge for de mindste, stå for udlevering af miniforplejning mellem hovedmåltider osv. Budgettet for turene tillader desværre ikke, at der ydes økonomisk kompensation til medhjælpende forældre/supportere.

Egenudgifter er typisk et måltid på hjemrejse (vi holder pause ved en McDonald eller en motorvejsrestaurant), og ellers småudgifter efter eget valg såsom snack, sodavand, toast, kaffe mm.

Det er fast krav fra DRsU til busselskabet, at alle køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

Overnatning foregår i en sportshal, så husk liggeunderlag og sovepose.

Forbehold

Der tages forbehold for ændringer i turene. 


Pris og tilmelding

Tilmelding

Foregår klubvis samlet via mail til Søren Helmsøe. Opgiv navn, klasse, fødselsår, licensnummer, værge, samt hvilket stævne tilmeldingen gælder. Klubben modtager efterfølgende en kvittering for tilmelding.

Tilmeldingsfrist
  • Gross-Gerau, søndag den 14. marts kl. 22.00
Pris
  • Gross-Gerau, 1200 kr.

Prisen er inklusiv alle primære udgifter: Transport, overnatning, morgenmad, deltagergebyr, hovedmåltider, miniforplejning ved banen og adgang til opholdstelt.

Opkrævning for turen sker klubvis umiddelbart efter tilmeldingsfrist. Der tages forbehold for prisen, såfremt der forekommer væsentlige prisstigninger inden tilmeldingsfristen. Bliver man nødt til at framelde sig efter tilmeldingsfristen, er beløbet i princippet tabt.

Familierabat

Familiemedlem nummer to får 10 % rabat, tredje får 20 % rabat og fjerde og efterfølgende får 25 % rabat. Pap-forældre og/eller –søskende gives også familierabat.  Husk at oplyse om familieforhold ved tilmelding, hvis der ønskes rabat.

Værge

Børn som ikke er ledsaget af forældre, skal ved tilmeldingen give oplysning om værge, som i tilfælde af uheld kan ledsage løber på hospital og ved evt. egen hjemtransport. Oplysningsseddel om løberen bør medbringes af værgen (download pdf-dokument).

Forsikring

Alle deltagere og ledere er på turen omfattet af en idrætsrejseforsikring, som bl.a. indbefatter hjemtransport i tilfælde af uheld.
Læs mere om forsikringer på DRsU-website.

Aflysning

Generelt vil ture med for få deltagere blive aflyst umiddelbart efter tilmeldingsfristen, da turen så ikke hænger sammen økonomisk.

 

Yderligere oplysninger

Per Jensen (turleder), 99 55 47 90 eller per.vrk@mail.dk

Søren Helmsøe (tilmelding), 36 48 06 43 eller shelmsoe@webspeed.dk

 

 
 

Danmarks Rulleskøjte Union, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tel. 43 26 25 88 drsu@drsu.dk