Skolesport
Her er vores tilbud om skolesport/breddesport til institutioner og skoler.
Som skole eller institution kan du låne rulleskøjter af unionen. Typisk lånes 40-50 sæt skøjter ad gangen. Vi råder over rulleskøjter i størrelserne 28-46. Der kan også lånes hockeystave, hjelme og sikkerhedsudstyr i et vist omfang.
Udstyret er kun til indendørs brug.
Et forløb med eleverne er typisk over 3-5 uger, hvor idrætslærer/pædagoger selv står for afvikling af aktiviteter. Vi formidler gerne kontakt til nærtliggende klubber.
Det typiske samarbejde mellem DRsU institutioner forløber således:
Der afholdes et indledende lærer/pædagog kursus på typisk en til to eftermiddage. DRsU påsætter instruktør, og der arbejdes med kursisternes egne færdigheder på rulleskøjter og der vises eksempler på lege og øvelser fra et lærerkompendium.
Et samarbejde aftales ved at kontakte vores udviklingskonsulent Ole Knudsen på mobil 26374857 eller e-mail Ole Knudsen.
Husk at samarbejder bør aftales i rigtig god tid, da der er rift om udstyret. Før start fremsender udviklingskonsulenten en lille skriftlig aftale, der underskrives og sendes retur.
Lån af udstyr er gratis for skoler og institutioner. Vi plejer også at levere og afhente udstyret uden beregning. Et lærer/pædagog-kursus koster 800 DKK uanset varighed og antal deltagere.
Er jeres serviceleder eller halinspektør betænkelig ved indendørs rul i en hal, så er rulleskøjterne:
* uden bremser
* med klare gummihjul, som ikke har været brugt udendørs
* med afrundede plastspænder
Ved spørgsmål står vores udviklingskonsulent til rådighed.