Dommerlicens

Dommerunionens hjemmeside findes på www.blindman.dk
Dommertakst fremgår af det gældende skaterhockeyreglement.


Liste over aktive dommer (og dommerlicens) findes på siden med licens for dommere.

Det er en forudsætning for deltagelse i DRsU-Skaterhockey's turneringer, at alle klubber har fået uddannet dommere og at klubben dømmer det antal kampe som er nødvendigt for gennemførelse af DRU-Hockey's turneringer.

Ansvarlig for dommerpåsætning i skaterhockey er Claes Fréder (Øst for Storebælt) mail: claes.freder@gmail.com og Lars Skodborg (Vest for Storebælt) mail: skodborg@esenet.dk.

Uddannelse af dommer foretages af Danmarks Rulleskøjte Union. Tilmelding til kurser sker via vores breddekonsulent på DRsU's kontor. Der er løbende tilmelding og kurser arrangeres efter behov.

Bestilling af dommerlicens sker ved indsendelse af billede enten i brev til Danmarks Rulleskøjte Union, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby att. Hockeyafdelingen eller med mail på licens@drsu.dk. Angiv navn, adresse, fødselsdato samt klubtilhørsforhold.


DRsU Skaterhockey Dommerkursus lørdag den 14. marts 2009

DRsU Skaterhockey afholder dommerkursus lørdag den 14. marts 2009 kl. 09.00 i Idrættens Hus i Brøndby. Tilmeldingsfrist er senest onsdag den 4. marts 2009 og sker til Claes Fréder på claes.freder@gmail.com

Dommerkurset er obligatorisk for alle DRsU Skaterhockey dommere. Der er kommet et nyt internationalt regelsæt. DRsU dommeransvarlige Claes Fréder har skrevet det følgende:

I udgangspunktet afholdes der alene ét kursus inden turneringsstart. Er der mange helt nye dommere, der tilmelder sig, vil jeg muligvis blive oprette et kursus alene for disse lørdag den 28. marts 2009.

For kurser gælder det generelt, at kursisterne skal downloade, printe (med mindre de lærer den udenad - hvilket jeg hurtigt finder ud af) og gennemlæse den gældende regelbog. Regelbogen kan downloades fra www.iishf.org. Kurser er aldrig en minutiøs gennemgang af regelbogen - der kræves forberedelse!

Der er ikke specificeret nogen sluttid på kurset den 14/3/2009, fordi dagen afsluttes med stiftende generalforsamling i Dansk Skaterhockey Dommerklub (DSD). Denne seance vil blive afholdt på et endnu ikke defineret sted, som vil blive offentliggjort snarest. Jeg kan dog oplyse, at dommere der deltog i sidste skoledag i 2008 ikke vil blive skuffede.

Med venlig hilsen,
Claes Fréder & Tommy Jensen
DRsU Dommerudvalg


Der afholdes dommerkursus søndag den 30. marts 2008 fra kl. 09:00 til 16:00 i Idrættens Hus, Brøndby. Lokale vil fremgå af skærmen ved receptionen i Idrættens Hus.

Tilmelding/afbud skal ske hurtigst muligt og senest mandag den 17. marts 2008.

Foreløbig agenda for kurset:
1. Velkomst og kort introduktion.
2. Regeltest.
3. Gennemgang af DRsUs reglement for Skaterhockey gældende fra 1. januar 2008.
4. Overordnet gennemgang af "Official IISHF Rules of the Game 2008" med fokus på ændringer.
5. Aftale om fælles dommerlinie for turneringen 2008.
5. Gennemgang af Dommerkalenderen på nettet.
6. Dommerpåsætning for april 2008 (turneringsstart 1. april 2008).

Der serveres morgenmad (brød, smør, ost og pålæg) samt drikkevarer (kaffe, sodavand) under kurset. Frokost er ikke inkluderet.

Forberedelse:
a. Download og udskriv Rules of the Game 2008 fra DRsUs hjemmeside (forventes tilgængeligt midten af marts og vil blive offentliggjort via nyhedsmailen).
b. Læs Rules of the Game 2008.
c. Tilmelding/afbud sker på email til claes.freder@gmail.com. Ved tilmelding inviteres aspiranten til Dommerkalenderen.
d. Opdatér dommerkalender ved at registrere fravær, dvs. de dage man ikke kan dømme. Dommere vil blive påsat i henhold til den registrerede information.

Er man forhindret i at deltage i kurset, skal dommerkalenderen stadig opdateres med de datoer, hvor man ikke kan dømme.

På forhånd tak.
Best regards / Med venlig hilsen,
Claes Fréder
DRsU Chairman, Skaterhockey


Der afholdes Skaterhockey dommerkursus søndag den 29. april 2007 fra kl. 09:00 til 14:00 i DRsUs lokaler i Idrættens Hus. Det er en forudsætning for deltagelse, at den seneste version af regelbogen er gennemlæst, idet der ikke vil blive foretaget en komplet gennemgang af reglerne. Kurset er for både nuværende og nye dommere. Kurset afsluttes med en skriftligt test.

Tilmeldingsfrist er fredag den 20. april 2007. Eventuelle spørgsmål, regelfortolkninger eller paragraffer, der ønskes gennemgået på kurset, bedes ligeledes fremsendt til
claes.freder@gmail.com.

På forhånd tak.


Best regards / Med venlig hilsen

Claes Fréder
DRsU President & Referee Manager, Skaterhockey

Danmarks Rulleskøjte Union (DRsU)
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby, Denmark
Phone: +45 2066 4499
www.dkrul.dk


Claes Fréder har som dommeransvarlig afholdt skaterhockey dommerseminarer for 2006.
Dato: 5. marts 2006 (første kursus)
Dato: 19. marts 2006 (andet kursus)
Bemærk: der er ikke tale om enten/eller, men både/og - den 19. marts er opfølgning og mulighed for at tage prøven igen. Tid: kl. 09:00 til kl. 14:00. Sted: Idrættens Hus i Brøndby.

Årsag:
I henhold til "DRsU-Skaterhockey reglement gældende fra 1. august 2005" §8.2 skal "...Alle foreninger i DRsU-Skaterhockey pålægges at stille mindst 1 person pr. seniorhold som dommer til rådighed for DRsU-Skaterhockey. En dommer forpligter sig efter anvisning fra DRsU-Skaterhockey til at dømme minimum 10 kampe pr. sæson. Såfremt en forening undlader at stille dommer til rådighed, kan foreningen udelukkes fra turneringen eller blive idømt tab af deres efterfølgende kampe med 0-5. Alle dommere skal være tilknyttet en aktiv forening. Alle foreninger skal for hver halvsæson sikre sig, at foreningen dømmer ligeså mange kampe som foreningen selv spiller (dvs. afviklede kampe). DRsU-Skaterhockey kan opkræve et gebyr pr. halvsæson for det antal kampe, som en forening ikke har dømt. DRsU Skaterhockey kan vælge at dispensere fra kravet overfor nye foreninger i deres første halvår eller hele sæson."

samt §8.6
"...I perioden mellem sæsonafslutning og sæsonstart afholder DRsU dommerkursus. Dette kursus er obligatorisk for dommere, der ønsker at dømme i den efterfølgende Danmarksturnering."

Formål:
* at sikre at der er dommere nok til at afvikle SkaterHockey turneringen 2006 og sikre at dommerne har det nødvendige regelkendskab til at kunne afvikle DRsU-SkaterHockey kampe i henhold til gældende spilleregler og reglement.
* at sikre accept for fælles dommerlinie, der efterfølgende kommunikeres til alle klubber inden sæsonstart.

* Seminarbeskrivelse:
Seminaret inddeles i tre dele, hvor den første del er en gennemgang konkrete spørgsmål og situationer fra spillereglerne. Gennemgangen er primært baseret på indkomne spørgsmål.
Seminarets anden del er en gennemgang af de krav, der stilles for at gennemføre en dansk skaterHockey-kamp - både i henhold til spilleregler og reglement, men også omkring f.eks. opførsel og attitude. Der aftales samtidig en dommerlinie, som alle dommere skal følge igennem hele sæsonen. Denne dommerlinie vil blive offentliggjort inden turneringsstart. Seminarets tredje del er en regeltest, som skal bestås for derved at leve op til §8.2 i reglementet. Det er derfor vigtigt, at alle deltagere inden kurset har sat sig grundigt ind i reglerne og generelt er godt forberedt.

* Forudsætninger:
Inden seminaret skal alle deltagere have læst gældende spilleregler og DRsU-SkaterHockey reglement (kan downloades fra DRsUs hjemmeside). Deltagere kan i nødstilfælde rekvirere et regelsæt og et reglement hos DRsU mod oplysning af navn og adresse. Deltagerne skal forberede eventuelle spørgsmål eller ønske om gennemgang af konkrete afsnit inden seminaret. Disse skal fremsendes til Claes Fréder, claes.freder@gmail.com, inden seminaret.

* Seminar leder:
Claes Fréder

* Tilmelding:
Skriftligt (email eller brev) til Ole Knudsen (ole.knudsen@drsu.dk) med kopi til Claes Fréder, mail: claes.freder@gmail.com senest den 1. marts 2006. DRsUs adresse er Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby.

Best regards / Med venlig hilsen
Claes Fréder
Formand, DRsU Skaterhockey

Danmarks Rulleskøjte Union (DrSU)
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby, Denmark
Phone: +45 4326 2588 Fax: +45 4326 2590
Mobile: +45 2066 4499 URL: www.dkrul.dk
denne besked udlagt af Erik Sommer, DRsU-Skaterhockeys dommerafvikler

 
 

Danmarks Rulleskøjte Union, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tel. 43 26 25 88 drsu@drsu.dk