2008 Damer

Dame EM i skaterhockey 2008
Dame EM i skaterhockey afvikles den 18-19 oktober 2008 i Århus, Danmark. Landstræner er Tommy Jensen fra Vesterbro Starz. Følg med i turneringen på www.iishf.com

Damelandsholdet 2008.

Digitale videooptagelser fra finalen ved EM for damer 2008 i skaterhockey

Digitale videooptagelser fra finalen ved EM for damer 2008 i skaterhockey afviklet i Århus den 18-19 oktober 2008. Danmarks damelandshold besejrede de forsvarende tyske europamestre med 3-2 efter 3x20 minutter, 5 minutters forlænget spilletid og straffeslagskonkurrence.

http://www.youtube.com/watch?v=lEl1ruQpbEY (det afgørende mål scoret af Tine Perry fra Gentofte 2 Mix til 3-2 en sikker og meget kontrolleret afslutning).

http://www.youtube.com/watch?v=7ATEMGQ2pdg (den afgørende redning af Kamilla Lund Nielsen fra Gentofte Rattle Snakes i det danske mål i straffeslagskonkurrencen - bolden rammer først målmanden dernæst stolpen samt ryggen på målvogteren og blev derefter reddet).




Danmark vandt EM for damelandshold i skaterhockey

Danmark vandt EM for damelandshold i skaterhockey 2008 som blev afviklet af Århus Smileys i weekenden den 18-19 oktober 2008 i Århus. I finalen blev de forsvarende europamestre fra Tyskland besejret med 3-2 efter forlænget spilletid og straffeslag (0-0, 0-1, 1-0, 1-1, 1-0). Danske målscorer var først Emma Russell som fik udlignet til 1-1 efter 58:45 med kun 1 minut og 15 sekunder tilbage af den ordinære spilletid på 3x20 minutter. I den forlænget spilletid bragte Camilla Riis Danmark foran med 2-1 efter 62:23 hvorpå Tyskland fik udlignet til 2-2 og kampen skulle afgøres på straffeslag. Her var Tine Perry som den første straffeskytte den eneste som scorede og med sit mål til 3-2 bragte Danmark afgørende foran. Herefter holdt den danske målvogter Kamilla Lund Nielsen målet rent og sikrede den danske finalesejr og dermed en gentagelse af den danske EM triumf fra 2004. Det danske landshold under ledelse af landstræner Tommy Jensen fra Vesterbro Starz vandt med et hold sammensat af 6 spillere fra Gentofte Rattle Snakes, 1 spiller fra Gentofte 2 Mix og 5 fra Vesterbro Starz. I semifinalen besejrede Danmark det velspillende hold fra Schweiz med 5-4 (3-2, 2-2). Danske målscorer i semfinalen var Tine Perry med 2 mål, Camilla Riis med 2 mål samt Louise Louring med 1 mål. Topscorer i turneringen med flest point (mål og assist) blev #7 Stéphanie Lefévre, Schweiz (13 point, 8 mål og 5 assist) foran Tine Perry fra Danmark med 12 point (8 mål og 4 assist). Danmark fik Camilla Riis fra Vesterbro Starz med på turneringens allstar hold. All Star holdet i turneringen bestod af målmand #33 Aurélie Berdat, Schweiz og udespillere #5 Candy Wilson, Tyskland, #8 Camilla Riis, Danmark, #77 Simona Teggi, Schweiz samt #6 Meike Zöpnek, fra Tyskland. Fairplay pokalen gik til Danmark med i alt 28 udvisningsminutter i turneringens 8 kampe. Tak til Århus Smileys for et velgennemført arrangement. Danmark er nu indehaver af alle de gældende titler indenfor europæisk dameskaterhockey med EM guld til damelandsholdet samt European Cup for klubhold som Gentofte Rattle Snakes vandt i maj måned 2008 i Gentofte.

Her vedlægges topscoreliste fra turneringen

EM for damelandshold i Århus den 18-19 oktober 2008

Danmarks damelandshold under ledelse af landstræner Tommy Jensen (Vesterbro Starz) deltager i EM som afvikles i weekenden den 18-19 oktober 2008 i Århus. Kampene spilles indendørs på den mobile skaterhockeybane i Aarhus Fima Sport, Paludan-Müllersvej 110, 8200 Aarhus N. Kampene starter kørdag og søndag kl. 09.00. Søndag spilles der semifinaler fra kl. 11.15 og finalen afvikles kl. 15.00, Danmarks damelandshold består af de følgende spillere: Louise Louring, kaptajn (Vesterbro Starz), Camilla Riis, assisterende kaptajn (Vesterbro Starz), Karina Stephens, målmand (Vesterbro Starz), Kamilla Lund Nielsen, målmand (Gentofte Rattle Snakes), Line Hansen (Vesterbro Starz), Luna Sørensen (Vesterbro Starz), Britt Borum Madsen (Vesterbro Starz), Katarina Byth Carstens (Gentofte Rattle Snakes), Katharina Lund Nielsen (Gentofte Rattle Snakes), Julie Burkal (Gentofte Rattle Snakes), Tine Perry (Gentofte 2 Mix), Gosia Leskowitz (Vesterbro Starz), Nicoline Jensen (Gentofte Rattle Snakes), Katharine Schlecting (Gentofte Rattle Snakes) samt Emma Russel (Gentofte Rattle Snakes). Følg med i turneringen på Århus Smileys hjemmeside www.aarhussmileys.dk samt det internationale forbunds hjemmeside www.iishf.com



EM Århus 2008 for damelandsholdet

Tommy Jensen, landstræner for damelandsholdet i skaterhockey har udsendt følgende besked til damernes landsholdstrup.

Som I allerede ved, så er der landsholdssamling lørdag den 30 august kl.10.00 ved banen i Gentofte (udendørs). Medbring almindelig udstyr, der vil ikke være fysisk træning denne dag.
I alt vil der være 5 samlinger før EM i Århus. De resterende 4 samlinger er
lørdag D 6. Sep. kl.10.00 (Gentofte)
lørdag D.20 sep. kl 10.00 (Gentofte)
lørdag D.27 sep kl 10.00 (Gentofte)
lørdag D.11 Okt. kl.10.00 (Gentofte)

Vi drager afsted til Århus fredag den 17 oktober og hjemrejse er søndag den 19 oktober efter endt stævne. Damelandsholdet er blevet inviteret op til Århus's borgmester om fredagen. Resten af dagen står den på taktisk oplæg og hvile den dag, mere info om dette tilgår.

Desværre har unionen ikke den store pengetank til rådighed , så igen i år er det et bruger finanseret landshold. Det vil sige at spillerne selv skal betale rejse og ophold, dette vil manager for alle DRsU''s landshold Jens Tarp informere mere om. Så hvis der er nogen der kendskab til en evt. sponsor , så er man selvfølgelig velkommen til kontakte Jens Tarp eller mig. I år vil det være muligt at have en personlig sponsor, hvis man sku'' have været så heldig at skaffe dette. Bjarne Burkal har sagt ja til at tage en tørn mere på landsholdet som matrialemand. Tak for det :-).

Med venlig hilsen.
Tommy Jensen
Landstræner for damelandsholdet
starz@webspeed.dk

Træningssamlinger for damelandsholdet
Tommy Jensen landstræner for damelandsholdet har fastlagt de følgende træningssamlinger for damelandsholdet. Lørdag den 30 august kl.10.00, Lørdag den 6. september kl.10.00, Lørdag den 20 september kl.10.00, Lørdag den 27 september kl.10.00 samt Lørdag den 11. oktober kl.10.00. Alle træningssamlinger vil vare 2 timer og bliver afviklet på den udendørsbane i Gentofte. Trænings-samlingerne afvikles i samarbejde med Gentofte Rulleskøjteklub. Der tages forbehold for evt. ændringer p.g.a. regnvejr. EM for damelandsholdet afvikles den 18-19 oktober 2008 i Århus.

Tommy Jensen, e-mail: starz@webspeed.dk


 
 

Danmarks Rulleskøjte Union, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tel. 43 26 25 88 drsu@drsu.dk