Landshold

Klare rammer omkring landsholdsarbejdet
For at skabe bedre og mere klare rammer for landsholdsarbejdet omkring skaterhockey og sportens fortsatte udvikling har DRsUs sports komite for skaterhockey besluttet at der fremover arbejdes med en struktur, der omfatter følgende funktioner: Landstrænere og Landsholdsmanagere. De nævnte personer refererer alle til DRsUs bestyrelse ved sportskomiten for skaterhockey. Strukturen for landsholdsarbejdet, der er beskrevet i et tillæg til kontrakterne med landstrænerne og landsholdsmanagerne er af sportskomiteen fremlagt for DRsUs formand. DRsUs formand tog strukturen til efterretning.

Opgaver og funktioner er fastlagt i enslydende tillæg til kontrakterne med landstrænerne og landsholdsmanagerne. Opgaver og samarbejdsrelationer mellem sportskomiten, landstrænerne, landsholdsmanagerne og klubberne - spillere og trænere - er beskrevet i et enslydende tillæg til kontrakter cheflandstræneren, landstrænerne og landsholdsmanagerne har med DRsU/ sportskomiten for skaterhockey.

Struktur omkring planlægning og økonomi for landsholdene
Det er landstrænerne som i samarbejde med cheflandstræneren og klubtrænerne udtager landsholdene. Landstrænerne har ansvaret for kontakten med klubberne og spillerne herunder de nødvendige tilsagn om deltagelse i landskampe. Landstræneren og landsholdsmanageren opstiller i fællesskab og i god tid den nødvendige planlægning, så klubber og spillere så tidligt som muligt kender datoer for samlinger og landskampe og den hertil knyttede økonomi. Det er sportskomiten, som godkender budgetterne for deltagelse i landskampe og foretager tilmeldinger af hold og spillere.

Arbejde med bruttotrupper
Cheflandstræneren varetager arbejdet med to bruttotrupper - en gruppe for øst og en for vest. Bruttotruparbejdet har til formål at give spillere et ekstra træningstilbud.

Træneruddannelse og trænerkurser
Foruden strukturen omkring landsholdsarbejdet er det fortsat sådan, at det er cheflandstræneren, som har til opgave at stå for udvikling af træneruddannelser og afvikling af trænerkurser.
 
 

Danmarks Rulleskøjte Union, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tel. 43 26 25 88 drsu@drsu.dk